De seneste par uger har jeg gået og forberedt mig på flytningen til Costa Rica.

Lejligheden er ryddet for møbler og tingeltangel, diverse dokumenter er indhentet, notariseret og legaliseret for at imødekomme immigrationsmyndighedernes krav i Costa Rica. Sidst, men ikke mindst, var jeg ved at få en aftale i hus omkring virksomheden herhjemme. En kvinde skulle købe mit holdingselskab, jeg skulle købe mig personligt ind i datterselskabet og hun skal varetage driften, imens jeg varetog markedsføringen m.m. fra CR. Vi gav håndtryk og revisoren blev sat i sving. Fire dage senere, en lille uge før jeg havde planlagt at rejse, modtager jeg en mail fra hende, hvor hun undskyldte meget, men hendes mand var blevet stiktosset, da hun fortalte ham, at vi havde indgået en aftale. Hun havde simpelthen glemt at involvere ham i sine planer og havde forventet frie tøjler og velvilje uanset. Det kom virkelig bag på hende, at han reagerede sådan.

Så der fik jeg spildt godt og vel en uges tid. Nu er tid jo heldigvis det jeg har allermest af, så det spiller ingen rolle (hence the irony).

Rejsen er udsat en lille uges tid eller to.