Tur til vulkanen Poás

På min tredje dag i Costa Rica, var jeg på udflugt sammen med Nancy, en nyfunden ven og hendes veninde Karla. Turen gik fra Escazu og igennem trafikmylderet i San Jose til Heredia og derfra op igennem bjergene til vulkanen Poás. Trafikken er fuldstændig vanvittig her. I Paris er trafikken storslem, men franskmændene er de rene søndagsbillister i forhold til den gængse Tico [Costa Ricaner, red.].

Poás er en stratovulkan bestående af adskillige koner, kupler og to store kratersøer tæt på dens højdepunkt.

Der var en del skyer, så pigerne vidste på forhånd at den 5600 hektarer store nationalpark (Poas Volcano National Park) ville være lukket, men vi tog alligevel turen derop. Højdepunktet på vulkanen er små 55 km fra Escazú, hvor jeg bor.

Det var en fantastisk tur. Det knap så kønne syn af San Jose, blev snart udskiftet af det ene storslåede scenarie efter det andet. Kæmpe kaffeplantager, marker med kuperet terræn og bjergsider med hundredevis af forskellige slags buske, træer og blomster. Terrænet ændrede sig enormt for hver 4-5 minutters kørsel. Skyerne tog det meste af udsigten, men var også en flot del af den, når den strøg hen over vejen, som om der stod kæmpe røgkanoner længere fremme.

Da parken var lukket kørte vi lidt ned af bjerget igen og stoppede ved en restaurant, hvor vi spiste, fik et glas vin og jeg fik en kop mørk Costa Ricansk kaffe. Mens vi sad der begyndte det at lyne og tordne. Jeg elsker tordenvejr, så det var lidt af en oplevelse at sidde så godt som midt i ét. Et tordenskrald lyder temmeligt højt, når man befinder sig midt i skyerne!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s