Ny bolig i Vene Horizonte condominiums

En blog er ikke særlig sjov, hvis den ikke bliver opdateret jævnligt, men de sidste stykke tid har der ikke været det store at fortælle. Dagene har jeg brugt på at mingle og på at lære området at kende (primært Escazu). Hos Dan og Elizabeth har det været svært at arbejde. Mit værelses eneste møbel var en seng og det eneste bord, jeg kunne bruge som arbejdsplads var spisebordet i stuen. Der var næsten altid nogen hjemme og altid forstyrrende larm.

Nu er situationen imidlertidig en anden. Igår flyttede jeg ind i et lækkert hus – eller rækkehus er det vel nærmere – sammen med Karim, en internet entrepreneur fra Schweitz. Vi aftalte for et par uger siden, at vi ville deles om en rummelig bolig og fandt ret hurtigt et pragteksemplar af slagsen.

Rækkehuset ejer Ulf og Crucita (Thereza Cruc, men hun bliver kaldt Crucita af alle). Ulf er som navnet antyder dansker. Han er oprindeligt fra Nordsjælland, men har boet rundt omkring i verden det meste af sit liv. Han har bl.a. boet et par år i Spanien, Indien og Matinique, 14 år i Nepal, hvor han studerede buddhistisk kunst og senere 8 år i Venezuela, hvor han mødte Crucita, som har været hans kone igennem 18 år. Cruzita er arbejdssøgende engelsk og spansklærer. De har boet i Holte i 12 år, så hun taler også dansk, hvilket er ret heldigt for mig. Udover at have mødt to herlige mennesker og fundet en fantastisk bolig, lader det til at jeg har fundet mig en privat spansklærer. Ulf advarede mig igår spøgfuldt om, at Crucita svinger pisken, når hun indtager rollen som lærer, men så meget desto bedre. Jeg har hårdt brug for at lære spansk. Det er de færreste Costa Ricanere, der taler så meget engelsk at man kan føre en fornuftig samtale med dem.

Fik jeg nævnt at boligen er fantastisk? Den er rummelig, her er højt til loftet, der er masser af skabsplads og alt er nyt og lækkert. Boligområdet (“Gated Community”) hedder “Altos de Horizonte” og byen er stadig Escazu. Boligkomplekset (condominiums, en slags ejerforening) hedder Vene Horizonte og er så nyt, at de sidste boliger stadig ikke er færdigbygget. Her er næsten 30 boliger, men det er kun de 5 af dem der er fast beboet. Resten er primært købt af udlændinge som kombinerede investeringer og ferieboliger.

OBS: Hvis I undrer jer over, at der af og til kommer en post frem med en ældre dato skyldes det, at jeg er begyndt at skrive den på den dag, men ikke fik skrevet den færdig/fik den publiceret.

En mening om “Ny bolig i Vene Horizonte condominiums

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s